Embalage:
Hvis biavleren har gjort hvad der står i hans magt for at frembringe et 100% rent naturprodukt, vil det være meget forkert at spare de sidste øre ved ikke at benytte emballage af glas og med et tætsluttende låg. Som det efterhånden er kendt, kan der diffundere ilt gennem plastik, og denne ilt er til tider mættet med vand. Da honning er hygroskopisk og vil kunne optage vand fra den omgivende luft, vil vandindholdet i honningen kunne stige, hvis luftfugtigheden er over 60% mættet med vand, . Endvidere er det vigtigt at orientere forbrugeren om hvad det er for et produkt som vedkommende bliver præsenteret for, og derfor bør der være en forbrugeroplysning med hvert glas honning som sælges, for det viser sig honning er ikke bare honning.

Pesticid rester i honningen:
Da vi nu er derude hvor det kræver den allerstørste tillid til et andet menneske, og hvor der yderligere er penge indblandet, er der måske ikke andre udveje end, at lade bierne opbygge deres vokstavler fra bunden. Dette vil i allerhøjeste grad gå drastisk ud over honninghøsten, og vil vel blive den sidste udvej vi må ty til.
At der i dag findes bekæmpelsesmidler, som er almindeligt forekommende i honning, samt driftsmetoder der vil kunne minimere antallet af varroamider, må siges at være lykkeligt for biavleren. Der gøres et stort dygtigt arbejde for at finde naturlige veje i dette bekæmpelsesarbejde, så er det bare om at benytte sig af disse metoder.
Det må være af største betydning når honningens kvalitet og natur ægthed bedømmes, at alle ovennævnte forhold bliver tage i betragtning, hvis det er biavlerens ønske at kunne levere et 100% naturprodukt.