Skolebigård

Skolebigården har til huse på Naturskolen ved Hald som er den primære ramme om foreningens faglige og sociale aktiviteter. Naturskolens lokaler benyttes til undervisning for kursister på begynderkurset og temaaftner og socialt samvær for foreningens medlemmer.
Ingen skolebigård uden bier. Der er trugstader og opstablingsstader i egeskoven nær Naturskolen, og det er her de nye biavlere på begynderkurset modtager den praktiske del af undervisningen.
Onsdag aften i lige uger mødes foreningens medlemmer og passer bierne i skolebigården. Det er under det praktiske arbejde i bigården, at de nye biavlere kan få hjælp af de erfarne medlemmer.
Skolebigårdens program indeholder også besøg hos foreningens medlemmer. Det er altid interessant, at høre om andres erfaringer med biavl, se hvordan man har indrettet sig og ikke mindst se bier.
En skolebgårdsaften slutter altid med kaffe og boller med honning og en god gang bisnak.

Mentorordning

Viborgegnens Biavlerforening er klar til at hjælpe dig i gang med din biavl efter kurset "Biavl for begyndere".
På listen er der erfarne biavlere, der med råd og vejledning kan hjælpe dig med din første bifamilie.


Gert Otkjær, Koldingvej 169, 8800 Viborg
Tlf. 86 61 38 16, E-mail: Gertotkjaer@mail.dk

Henrik Andersen, Gl. Århusvej 151A, 8800 Viborg
Tlf. 40 41 12 78, E-mail: henrikandersen73@gmail.com

Jesper Feldstedt, Rindsholmvej 89, Almind, 8800 Viborg
Tlf. 86 63 99 63, Mobil 23 32 07 73, E-mail: jesper-feldstedt@mail.tele.dk

Tilbud til skoleklasser

Viborgegnens Biavlerforening tilbyder skoleklasser at få et indblik i honningbiens liv.

Biavleren starter med at fortælle om honningbien og alle dens finurligheder, derefter besøger vi skolebigården, hvis vejret tillader det og her vil vi lukke op for et bistade og studerer biernes liv.

Har ovenstående interesse så ret henvendelse til:

Trine Guldager Sørensen
Sct. Kjelds Gade 2 C, 8800 Viborg
Tlf. 2147 1123
E-mail: tgs@bios.au.dk

Eller book via Naturskolen https://naturskolen.viborg.dk/Aktiviteter/For-de-6_99-aarige/Bier-og-biavl

Vidste du:

• Bier kan tale – med dans.

• Der er cirka 6 milliarder honningbier i Danmark

• Der kan være cirka 60.000 bier i et bistade midt på sommeren - med kun én dronning.

• Sådan en bifamilie kan lave 50 – 80 kilo honning i løbet af et år.

• Bierne skal besøge 20 millioner blomster, for at lave et glas honning.

• For at lave et kilo honning har bierne brugt 8 kilo som flyvebrændstof.

• Bierne bestøver blomsterne, så de kan sætte frugt og frø.

• Værdien af biernes bestøvning er vurderet til op mod 3 milliarder kr. bare i Danmark.

Ordensregler

Ordensrgler for Skolebigården, Naturskolen ved Hald

Skolebigården tilhører Viborgegnens Biavlerforening.
Bigården er åben for skoleklasser og andre besøgende fra 1. maj til 30. august, efter forudgående aftale med bimesteren. Ingen besøg i bigården uden forudgående aftale.

• Al færdsel i bigården skal foregå stille og roligt, efter lederens anvisninger.
• Den ansvarlige for besøget har ansvaret for at bigården efterlades i forsvarlig stand. Den ansvarlige for besøget rapporterer til bimesteren om uregelmæssigheder. Den ansvarlige for besøget skal sørge for, at materialerne er lagt på rette plads og dragterne hængt på plads.
• Defekte dragter ( skriv nr. ) og materiel noteres på opslagstavlen.
• Et stade må højst bruges 2 gange om ugen.
• Der føres logbog over bigården og stadekort over staderne.
• Ved besøg i bigården benyttes bigårdens dragter med mindre andet er aftalt.
• Af smittehensyn udlånes bidragter ikke til brug uden for skolebigården.
• Bimesteren udpeges af bestyrelsen for et år af gangen.

Henvendelse til Bimesteren
Svend Erik Sørensen, Krattet 27, 7442 Engesvang
Tlf. 86 86 41 76, Mobil 50 90 49 28, E-mail: sesoghs@gmail.com

30 år med Varroa

Varroa blev første gang fundet på Als i 1984. De første par år skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog først rigtig fat i slutningen af 1980’erne. Herefter gik det stærkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Læsø frem til 2005 og Anholt er indtil 2005 fri. Vi har gennem årene opsamlet en stor viden og erfaring omkring den biologiske bekæmpelse af varroa. Vi kan i dag slå fast, at man som biavler kan klare sig med de biologiske metoder. Dette gælder både for hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne.

Indenfor landbruget arbejder man på at reducere brugen af sprøjtemidler. Og man oplever mere og mere udbredt resistens hos skadedyrene overfor de anvendte sprøjtemidler. Den danske strategi for bekæmpelse af varroa stemmer godt overens med samfundets ønske om at reducere brugen af pesticider i fødevareproduktionen, samt angsten for en hurtig udvikling af resistens overfor evt. pesticider hos varroaen.

DEN DANSKE STRATEGI
Hovedparten af de danske biavlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af pesticider. Dette er et af de vigtige mål bag den valgte strategi for bekæmpelsen af varroamider. Det er en tradition som har præget dansk biavl gennem generationer. Danske biavlere har aldrig brugt medicin og pesticider til bekæmpelse af bisygdomme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Især indenfor bekæmpelsen af ondartet bipest har Danmark været et foregangsland, idet vi laver dobbelt omsætning på nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme løsning i form af antibiotika. I dag findes der antibiotikarester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i dag udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen (f.eks. i USA). EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning.

Hyppige tavleskift har gjort at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svært ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men har gavnet dansk biavl på og er i dag helt almindelig praksis for enhver dansk biavler. Man tænker ikke over at der laves et merarbejde. Således er det også med varroa-bekæmpelsen. Den har fundet almindelig indpas i den danske biavlspraksis. De biologisk metoder virker og vi kan fortsat være stolte af vores produkter.

RESISTENS
Varroa er en meget primitiv organisme, som let udvikler resistens overfor forskellige pesticider. Således er det almindelig kendt, at fluvalinat og coumaphos (to almindelige varroa-bekæmpelsesmidler) i flere lande ikke er fuldt effektive længere. Dette er medvirkende til, at biavlere føler sig fristet til at afprøve nye og ukendte midler.